
Virksomheder i hele Europa skal håndtere de samme økonomiske udfordringer
18. april 2023
Konkurserne skyder i vejret, energikrisen fortsætter, og privatpersoner har mindre købekraft. De økonomiske forhindringer, som norske virksomheder skal overvinde, afspejles over hele kontinentet.
Starten på 2023 har været alt andet end let for norsk økonomi. Forbrugerne skal forholde sig til højere renter og fødevarepriser og dermed også en lavere købekraft. Det påvirker igen virksomhederne, som er afhængige af et stigende forbrug efter den økonomiske stagnation under coronapandemien.
Resultatet er et økonomisk pres, der hurtigt bliver for stort, og i årets første kvartal begynder vi for alvor at se konsekvenserne af det – både her i Norge og i resten af Europa.
– Vi ser nu en helt tydelig stigning i konkurser på tværs af landegrænserne, og i de fleste lande er vi tilbage på samme niveau som før pandemien.
Under coronaperioden var konkursniveauet unormalt lavt, og en del af den stigning, der kommer nu, skyldes sandsynligvis den betydelige støtte, som virksomhederne fik fra deres respektive regeringer under pandemien. Det er nærliggende at tro, at mange af de virksomheder, der nu går konkurs, allerede før corona var på randen af konkurs, mener David Walters, Chief Data Officer (CDO) i Creditsafe Group.

Creditsafe leverer virksomheds- og kreditoplysninger fra over 160 lande verden over, og som koncernens chef for håndtering af information og data følger Walters den internationale udvikling meget tæt.
– Verden er ved at finde tilbage til det normale, hvad end “normalt” kommer til at betyde fremover. Det bliver interessant at se den makroøkonomiske effekt af pandemien – og de kriser, der er fulgt efter – i den kommende tid, mener han.
Han påpeger, at de stigende konkurstal, vi nu ser over hele kontinentet, på ingen måde er overraskende, og han forventer, at udviklingen fortsætter gennem hele 2023 og ind i 2024
Gennemsnitsborgeren rammes hårdt
Walters henviser til, at flere lande har opbygget større gæld for at kunne hjælpe virksomhederne under pandemien, og at det tydeligt vil påvirke økonomien på både nationalt og internationalt niveau.
– Vi ser allerede effekten af det i form af højere renter, øget inflation og højere arbejdsløshed. Inflationen er betydeligt højere, end den har været de seneste ti år, men heldigvis ser den nu ud til at være ved at stabilisere sig. Virksomhederne vil få gavn af, at forbruget ifølge prognoserne begynder at stige lidt igen. Det er lovende, men for nogle er det allerede for sent, siger han.
Den generelle tendens er ifølge Walters, at den økonomiske situation er lidt dårligere end før pandemien i alle europæiske lande, og at presset er endnu større for privatpersoner end for virksomheder.
– Gennemsnitsborgeren rammes så hårdt, at det vil påvirke landenes økonomier, først og fremmest på grund af faldende købekraft. Det vil også få en betydelig indvirkning på arbejdsløsheden, som forventes at stige støt.
Rentestigninger og energikrise
Også europæiske virksomheder skal nu tilpasse sig en hverdag med højere omkostninger – hvad enten det handler om højere lønninger for at imødegå medarbejdernes stigende leveomkostninger eller højere renter på lån og kreditter.
– Selvom lande som Norge har lavere rentestigninger end mange andre steder, og det ikke ser ud til at stige dramatisk, kan selv mindre rentestigninger få en væsentlig betydning for virksomheder med meget gæld. Det kan tydeligt påvirke deres forretningsmuligheder og handlerum og er vigtigt at holde øje med ud fra de nuværende prognoser, siger Walters.
– Energikrisen er en anden faktor, der virkelig påvirker virksomheder i hele Europa lige nu, drevet af krigen i Ukraine. Det er måske den største risikofaktor, vi har. Vi ser for eksempel, at virksomheder i Irland rapporterer en stigning i elomkostningerne på 57 procent, fortæller Walters.
– Elpriserne vil have stor betydning for alle virksomheder, men de vil naturligvis ramme nogle brancher hårdere end andre. Der er stor forskel på at have brug for energi i selve produktionen og bare at kunne holde lyset tændt, og krisen vil derfor især ramme dem, der bruger store mængder strøm.
Skal have overblik over makroøkonomiske faktorer
Walters understreger, at kravet om indsigt i egen sektor er steget for virksomheder i hele verden. Evnen til at forudse, hvilke problemer man kan løbe ind i fremover, bliver afgørende for både succes og overlevelse – især i tider med så stor usikkerhed som nu.
– Du skal have styr på hele din værdi- og forsyningskæde, så du kan træffe velbegrundede beslutninger for at sikre lønsomheden. Det kan handle om råvarepriser, prisudviklingen i forskellige lande og inflationen på forskellige markeder. Det er vigtigt at have et realistisk overblik over, hvad du kan forvente, og hvor de makroøkonomiske faktorer kommer til at ramme, uddyber han.
– Al denne information og alle disse faktorer vil sandsynligvis også ændre den måde, vi forholder os til og vurderer risiko på. For eksempel kan man ikke binde sig til faste aftaler med leverandører om råvarer, som man ikke ved, om man vil have adgang til – eller brug for.
Det handler om at tilpasse sig hurtigere
Et godt overblik er også nøglen i din kreditgivning. Der findes ingen facitliste for, hvem du skal give kredit, men uanset hvilken linje du lægger, er korrekte oplysninger og gode data dine vigtigste værktøjer til at optimere lønsomheden og undgå tab.
– Det handler ikke nødvendigvis om at gøre noget anderledes end tidligere, men snarere om at kunne tilpasse sig hurtigere. Det bedste råd, jeg kan give, er at følge tættere og oftere med i alt, der kan påvirke din virksomheds økonomi. Overvåg kundernes situation, leverandørernes situation – og din egen, understreger Walters.
– Alt kan ændre sig drastisk på kort tid. Derfor er du helt afhængig af at holde øje med din forsyningskæde og den politiske situation i de lande, hvor du driver forretning, for at kunne reagere hurtigt nok på udviklingen.
– Landskabet omkring os er meget ustabilt, og alt sker meget hurtigere end tidligere, slutter han.


